Vores historie
Nordic Transition blev sat i verden med en vision om at være den HR-funktion, du aldrig fik. Med baggrund i vores omfattende erfaring fra HR-verdenen i mange, store og dygtige firmaer ville vi give virksomheder, ledere og medarbejdere det, som kan være vanskeligt at give: Den neutrale, kompetente og guidende hånd, som understøtter overgange og transitioner.
Vores historie
-
Fra 1996 og frem til 2012 arbejder Nordic Transitions stifter, Rune Nørgaard Andersson, med HR i en række af verdens førende organisationer bl.a. finske Nokia, amerikanske Microsoft, engelske Royal SunAlliance og dansk/svenske Codan/Trygg-Hansa Försäkringar.
Han oplever der, hvordan alle ansatte - både ledere, medarbejdere og HR - hver dag forsøger at gøre deres bedste og heldigvis oftest lykkes. Men han ser også, at der er situationer, hvor det løser opgaven bedre, hvis man kan inddrage ad-hoc bistand udefra til f.eks. at facilitere nødvendige overgange, vigtige omstillinger eller kritiske dialoger.
-
Erfaringsbasen suppleres og Rune skifter karrierespor. Han går fra en karriere i “corporate life” til den konsulterende rolle i et konsulenthus. Han supplerer sine HR-erfaringer og faglige kompetencer med erfaring i at levere målbar værdi som ekstern ressource til en organisation.
-
Nordic Transition etableres af Rune med en vision om at bistå virksomheder og medarbejdere med de svære overgange.
Navnet skal afspejle det, vi vil stå for: Facilitering af overgange ud fra nordiske ledelsesværdier.
Vi vil opleves som den kompetente, rolige og næsten usynlige hånd, som kan guide og støtte i vigtige overgange. Vi vil opleves af både virksomheden, ledere, medarbejdere og HR som et kærkomment supplement til den eksisterende HR-leverance.
I slutningen af 2017 akkrediterer Finansforbundet vores outplacementmetode i forhold til deres Kodeks for God Outplacement. Vi er herefter anerkendt som valide leverandører af kvalitetsoutplacement til alle beskæftigede i finansielle institutioner og den finansielle sektor generelt.
Kundebasen vokser efterhånden og flere konsulenter kommer til.
-
Frem til Covid-pandemien er det danske jobmarkedet meget varmt. Beskæftigelsen er historisk høj, og der er kun få opsigelsesrunder i virksomheder. Til trods herfor oplever Nordic Transition en stadig stigende tilgang af opgaver og forespørgsler.
Covid-tiden øger fokus på digitalisering og online-møder og vores digitale karriereunivers får en særlig betydning for kandidaterne. Vi erfarer, at online-løsninger kun kan supplere det personlige møde og den personlige proces - men ikke erstatte den.
-
Vi er i dag en strategisk partner for en række virksomheder og ledere, der ønsker ro og resultater i transitioner. Vi har leveret ydelser til over 122 forskellige private og offentlige virksomheder siden 2017 og mange benytter os som en fast partner. Se et udsnit af dem her.
Vi er i dag en “trusted advisor” for flere hundrede jobkandidater og ledere, der ønsker at finde deres egen karrierevej, indtage bestyrelsesrum eller blive morgendagens ledere.Du kan læse mere om vores tilgang – og hvordan vi hjælper virksomheder og ledere med at skabe fremdrift i forandring.

