Mest om os

Vores ambition

Alle, som er i kontakt med Nordic Transition, skal opleve det mest relevante, nærværende og givende forløb, som de kan tænke sig i netop deres situation. Det gælder hvad enten det er i et karriere-coachingforløb, et outplacement-forløb eller i et udviklingsforløb omkring deres lederskab og team.
Vi forventer os meget af vores konsulenter – for at vores klienter og kandidater kan forvente sig endnu mere af os.

Vores konsulenter

Leading Partner

Rune Nørgaard Andersson

Seniorkonsulent, karriere-rådgiver og sparringspartner for ledelser på team-performance og organisationsudvikling. Mangeårig erfaring med topledelse, international Human Ressource Management, assessments og hvordan man agerer omkring karriere-veje på ledelses- og top-niveau. Cand.silv. fra Københavns Universitet, HD(O) fra CBS og officer i Forsvaret foruden løbende interne videreuddannelser og kurser i bl.a. Nokia og Microsoft. Certificeringer i div. personlighedstests og psykometriske værktøjer.

Karrieren omfatter bl.a.:
HR-direktør Nokia Danmark A/S, Regional HR Director Nokia Scandinavia & Mediterranean, HR Direktør Microsoft Danmark & Island, HR Director Codan/Trygg-Hansa, VP HR European Directories.


+45 23 83 24 84
rna@nordictransition.com
Associate Partner

Lotte Mattebjerg

Strategisk rådgiver og sparringspartner for både organisationen, teamet og den individuelle leder/specialist i organisationsudvikling, team-performance og business- & karrierecoaching. Lotte har en stærk og forretningsorienteret HR-baggrund med solid erfaring i at udvikle ledere, ledergrupper og teams samt har løst en lang række ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer både nationalt og internationalt. Lottes erfaring og særlige ekspertise er empatisk, praktisk og udfordrende Business Coaching, Lederudvikling (individuelt og grupper), Performance Management og Outplacement/Karriererådgivning. Lotte har en merkonom i Personaleudvikling, NLP Master Practitioner og er certificeret i en række personlighedstest bl.a. Hogan Assessment og MBTI.

Karrieren omfatter bl.a.:
HR-direktør Discovery Network International, Rusland, Polen & Sydøsteuropa, Senior HR Manager Discovery Network Nordic, HR Business Partner Schneider Electric A/S Danmark.


+45 25 10 02 53
lom@nordictransition.com
Associate Partner

Henning Buur Madsen

Trusted advisor, seniorkonsulent og rutineret facilitator af udvikling af ledere og teams. Anvender sin store og brede erfaring fra dansk og international HR management; herunder karriereudvikling, karriere transition, outplacement, ledelses- og organisationsudvikling og rekruttering på alle niveauer i organisationen.
Har igennem sin karriere arbejdet i danske og internationale virksomheder, hvor han bl.a. har haft ansvaret for sammenhæng og konsistens i ledergrupper og deres udvikling. Særlig stor erfaring med ledersparring (såvel individuelt som i grupper), konfliktløsning, coaching og mentoring og er certificeret i en lang række psykometriske analyseredskaber, herunder bl.a. Cubiks analyse portefølje. Uddannelsen omfatter bl.a. diverse merkonom-uddannelser, en finansiel bankuddannelse (BCA) samt HRD.

Karrieren omfatter bl.a.:
Corporate HR Manager Danfoss, Senior HR Consultant Danfoss, Kursus- & Udviklingschef IBC Kolding, Personaleudviklingschef Sydbank A/S.


+45 20 23 02 48
hbm@nordictransition.com
Chefkonsulent

Maria Beck Saarie

Chefkonsulent, ledelsesudvikler og sparringspartner i forhold til forandringsledelse, team- og organisationsudvikling, karriererådgivning. Mange års erfaring med offentlig ledelse, både som leder, HR-partner og konsulent i ledelsesudvikling, organisationsudvikling og forandringsledelse. Cand.mag. fra Københavns Universitet (filosofi) og MPG (Master of Public Governance) fra CBS. Certificeret coach og projektleder.

Karrieren omfatter bl.a.:
Konsulent i ledelse i Undervisningsministeriet, programleder og HR-partner i Københavns Kommune, selvstændig konsulent.


+45 27 20 42 51
mas@nordictransition.com
Seniorkonsulent

Christina Lindeholdt

Seniorkonsulent og karriererådgiver med erfaring fra danske og internationale virksomheder. Christina har særlig kompetence indenfor facilitering af vejen til kandidatens næste ønskejob eller karrieretrin. Hun har igennem sin karriere arbejdet bl.a. som Senior HR Partner, hvor hun har udviklet ledere og medarbejdere ligesom hun har stået for planlægning og gennemførelse af større omlægninger, organisationstilpasninger og opsigelsesrunder. Hun er branchemæssigt bredt funderet, eksempelvis pharma, industri og chemicals ligesom hun har hjulpet kandidater fra en lang række øvrige brancher videre i outplacementforløb.
B.Sc. i Psykologi fra University of London og M.Sc. i Økonomisk Psykologi fra Exeter University. Certificeret Stresscoach samt certificeret i en række personlighedstests og psykometriske værktøjer.

Karrieren omfatter bl.a.:
Outplacement- og ledelseskonsulent. Senior HR Business Partner i Pfizer, Ferrosan og Haldor Topsøe, udvikling af psykometriske værktøjer.


+45 61 68 11 78
cli@nordictransition.com
Seniorkonsulent

Martin Winnes

Seniorkonsulent og karriere-rådgiver, tilknyttet Nordic Transition i forhold til opgavernes karaktér og kandidaternes ønsker og behov. Mangeårig solid erfaring med rekruttering, assessments og facilitering af personlig udvikling, udvikling af din egen ledelsesstil og ledelse af teams. Mange års erfaring med HR i både nationale og internationale organisationer, ledelse i tværkulturelle miljøer og sparring omkring karriere-navigering. Uddannelsesbaggrunden omfatter bl.a. læreruddannelse, psykologi-studier og interne uddannelsesforløb i bl.a. Nokia. Certificeringer i div. personlighedstests og psykometriske værktøjer.

Karrieren omfatter bl.a.:
HR Manager Contex A/S, HR Partner Nokia Danmark A/S, HR Partner Saxo Bank, international ledelses-udviklingskonsulent i MarinePerformer.

Seniorkonsulent

Jesper Machholm

Seniorkonsulent og karriere-rådgiver. Jesper er særlig dygtig til 1:1 sparring og personlig udvikling i og omkring dit job og din karriere. Han er certificeret og trænet i en række internationalt anerkendte udviklings- og rekrutteringstests og trækker dertil i sin sparring på sine mange års erfaring med international organisatorisk ledelse og forretningsledelse. Han er uddannet M.Sc. i HRD fra RUC, proceskonsulentuddannet fra IGA samt gennemført international lederuddannelse PIL14.

Karrieren omfatter bl.a.:
Regional Manager OPP (udbyder af MBTI®, FIRO® m.fl.), enhedschef i KMD, International Client Relations Manager i CfL og har gennem flere år drevet egen konsulentvirksomhed.

Markedschef

Brian Kristensen

Markedschef og kommercielt ansvarlig med fokus på relationen til Nordic Transitions kundevirksomheder og samarbejdspartnere. Baggrund som serieiværksætter og har som direktør i flere opstartsvirksomheder specialiseret sig i salg gennem partnerskaber og at arbejde med multikanal-strategi og skalérbare distributionskanaler.

Karrieren omfatter bl.a.:
Direktør Watercircles Danmark A/S part of IF Forsikring, Manager White Label Danmark A/S Codan/RSA scandinavia, Sales Manager Tryg Forsikring.


+45 31 41 01 50
bjk@nordictransition.com
 

Vores metoder, holdning og etik

Nordic Transitions metoder og tilgange til mennesker og processer bygger på uddannelse, stor faglig ballast og praktisk erfaring med ledelse på alle niveauer og mange års erfaringer med ”corporate life”. Vi har arbejdet i nogle af verdens førende organisationer indenfor deres områder og har derfor set, oplevet og arbejdet med ”what great looks like”. Vi har igennem årene kogt denne viden, ballast og erfaring ned i en række grundlæggende metoder og værktøjer, som klæder vores konsulenter på til at håndtere opgaver på forskellige niveauer, der matcher deres interesser, motivation og kompetencer. Nye konsulenter bliver introduceret til vores grundlæggende metoder og værktøjer, og sammen med vores ufravigelige etiske standarder indgår de i opgaveløsningen efter profil, ønsker og match.

 
W

Er du interesseret?

Nordic Transition er altid interesseret i at lære dygtige konsulenter at kende og høre deres historie. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du er en fagligt dygtig HR-profil, som kan få ting til at ske på det interpersonelle plan, har lyst til at dygtiggøre dig yderligere og bare ikke kan lade være med at levere kvalitetsarbejde.

Scroll Up